Værkstedet

Padel-appen til Šolta

Ti venner, fire dage og en app med en 13'er og en daglig afstemning. Bygget til én tur.

Maj 2026. Bygget med React og Supabase, hostet på Netlify. Appen er lukket ned igen.

I pinsen var vi ti venner på Šolta i Kroatien for at spille padel. Fire dage, padelturnering hver dag, og de fleste af os fløj ned fredag morgen, et par stykker dagen efter. Jeg byggede en app til turen.

Den var ikke nødvendig, men den skulle virke på en bestemt dag, for ti mennesker, fra en lufthavn.

13'eren

Man vælger sit navn og taster en PIN-kode. Inden første kamp skal alle tippe 13 spørgsmål om turen, og man kan kun svare én gang. Nogle handler om padel: hvem der vinder finalen, og hvem der ender med den højeste sejrsprocent. De fleste gør ikke. Linket kom ud i gruppechatten fredag kl. 5.29, mens vi stod ved gaten: "Tip en 13er".

Seks af de 13 spørgsmål
  1. 1Hvem pådrager sig turens allerførste skade?Selv en vabel eller et vrid i anklen tæller.
  2. 2Hvem møder op til en kamp med de tungeste tømmermænd?
  3. 3Hvem ender med at lede mest efter sine ting i løbet af turen?Ketcher, solbriller, telefon eller partner.
  4. 4Hvor mange deltagere ender med at modtage aktiv behandling i løbet af turen?Is, sportstape eller piller.
  5. 5Hvilket par ender i flest interne diskussioner midt på banen?
  6. 6Hvilken mand og hvilken kvinde vinder finalen?

Dagens stjerner

Hver aften kl. 17 åbner afstemningen om dagens mandestjerne og kvindestjerne, og man kan give de andre point for dagens indsats på en skala fra "Holdt bolden i spil" til "Klart imponerende". Resultatet kommer først kl. 20, og kun når alle har stemt. Pointene bliver lagt sammen i en samlet stilling for de tre spilledage.

Rundt om det hele står der falske motivationscitater. "Drøm stort. Så er skuffelsen også imponerende." Den slags.

Infinitypool ved solopgang med padelbanerne og havet i baggrunden
Poolen og banerne ved solopgang, sidste morgen.

Logoet

Turen fik sit eget logo: Euro Padel Tour 2026, Croatia Series, med to krydsede ketsjere. Det står øverst i appen, og vi fik det trykt på merch til turen: tasker, armbånd og en drikkedunk til hver med navn på. Så kunne alle se, at det var en rigtig turnering.

Lærredstaske med logoet Euro Padel Tour 2026 Croatia Series trykt i mørkeblåt
Tasken.
Ni drikkedunke med logoet står på række på et bord ved padelbanen
En dunk til hver, klar ved banen.
Padelbane med net og havet bag hegnet, spillerne står med ansigterne sløret
Banerne lå med udsigt over havet.

Hvad jeg lærte

Tidsstyringen gjorde afstemningen sjov. Ingen kunne se, hvem der førte, før alle havde stemt, så kl. 20 blev et fast punkt hver aften.

Der var flere edge cases, end jeg havde testet for, og folk var mindre tekniske, end jeg havde regnet med. Det er fint til en tur som den her. Til noget rigtigt skal det tænkes igennem. Arbejdsmæssigt er lektien enkel: test, før du deployer. Ikke deploy and pray.

Bagefter skrev en af de andre, at det hele sad lige i skabet, og nævnte den daglige votering sammen med turneringerne, merchen og playlisterne. Det tager jeg som et ja.

Appen virker ikke længere, og det er fint. Den skulle holde i fire dage.

Solopgang over havet og øerne set fra Šolta
Sidste morgen, kvart i fem.

Læs også